Racerskoler 2021

RACERSKOLE / LICENSKURSUS

For at køre baneløb, skal man have en BANELICENS. Denne licens kan kun erhverves på en godkendt racerskole.

For at komme på racerskole, skal du være medlem af en motor klubunder Dansk Automobil Sports Union.
( DASU ) Du kan finde disse motorklubber på DASU´s hjemmeside www.dasu.dk

HVORNÅR KAN MAN TAGE EN BANELICENS ?

Det kan man når man er fyldt 14 år. Derefter kan man som juniorkører deltage i forskellige klasser, som f.eks. Formel Ford. Men aldersgrænserne er lidt forskellige, alt efter hvilken klasse man ønsker at køre.
Ring evt. til os for at høre nærmere.

Foreløbige datoer for racerskoler 2021
Der er 2 muligheder for banelicenskursus i foråret. Der vil senere komme en dato med et kursus i juni eller august, hvis der viser
sig behov for det. Dog tages der forbehold for Covid-19 restriktioner, der kan medføre at datoerne ændres.

Kursus nr. 04-2021 Datoen KAN ændres alt efter Covid - restriktionerne til 14./15. aug. 
11.08.2021    Padborg Park teori 17:00 - 22:00
12.08.2021    Padborg Park praktik 07:45 - 17:00


Inden tilmelding og betaling, skal du have læst betingelserne. Ved at bestille og betale for kurset,
accepterer du samtidig betingelserne.

PRISER :

Prisen for at deltage på en racerskole, er i 2021 kr. 4.800 incl. moms og forsikringsafgifter.

Derudover skal man som nævnt ovenfor, være medlem af en motorklub. Priserne for dette, er lidt forskellige. Men de ligger typisk omkring kr. 700 – 800 for et aktiv medlemskab. Dog dækker dette beløb en ulykkesforsikring, således at kommer man til skade, medens man kører motorløb, er man dækket af en ulykkesforsikring gennem sit medlemskab i DASU.

Når man skal vælge klub, er det en god ide, at vælge en klub, der typisk har andre banekørere, således at man kan trække på hjælp fra disse, hvis man har spørgsmål.

HVAD ER INKLUDERET I PRISEN ?

  1. Teorikursus med ca. 5 – 6 timers teoriundervisning.

        Let traktement + kaffe & vand på kursusaftenen

        Kursusmaterialer – teorihæfte – evaluerende prøver – teoriprøve m.v.

 

  1. Praktikkursus med kørsel på bane i min. 3 timer pr. bil/kører. Jyllands Ringen kort bane.

        Teoriprøver – praktisk prøve på bane – prøvematerialer – forsikringer – dommerhonorar.

        Let morgenbuffet – frokost – vand – kaffe.

 

HVAD ER IKKE INKLUDERET I KURSUSPRISEN ?

  1. Medlemskontingent til den klub du er medlem af / bliver meldt ind i..
  2. Licensgebyret ( Du kan bestille licens når kurset er bestået )

 

HVAD SKAL DU SELV MEDBRINGE PÅ KURSET ?

  1. Din egen bil ( gadebil eller racerbil ) Med gode dæk – bremser – styretøj etc.
  2. Brændstof til hele dagen. Du vil nok brænde en hel tank brændstof af på praktikdagen.
  3. Komplet kørerudrudtning bestående af : Køredragt – brændsikker undertøj – sko – handsker – hjelm.
  4. Medlemsbevis med DASU ID nummer fra den klub du har meldt dig ind i inden kurset.
  5. EN STOR PORTION HUMOR – GODT HUMØR – OG INTENTION OM AT FÅ EN RIGTIG SJOV OG LÆRERIG DAG 😊